|
|
 
Anden forskning i duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS)Forskningen i duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) begyndte for alvor i USA i slutningen af 1980’erne.
I dag findes der også forskningsmiljøer omkring duft- og kemikalieoverfølsomhed i bl.a. Tyskland, USA, Sverige og Japan. Så vidt vides, er Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed dog det eneste af sin art i verden.
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed bruger i høj grad andres forskning i duft- og kemikalieoverfølsomhed som udgangspunkt og inspiration til sin egen forskning og har samlet de videnskabelige artikler skrevet om emnet fra 1950'erne og til dato. Det drejer sig om flere end 1.000 artikler.
De allerfleste af disse kan findes f.eks. ved at søge på det amerikanske National Library of Medicine’s elektroniske database, PubMed, som er en af de vigtigste sundhedsvidenskabelige litteraturdatabaser. Her kan du finde engelske resuméer af artiklerne f.eks. ved at søge på Multiple Chemical Sensitivity (MCS) og Idiopathic Environmental Intolerance (IEI).
Ønsker du at læse den fulde artikel, må du bestille den enten på dit lokale bibliotek eller på et af de sundhedsvidenskabelige universitetsbiblioteker i Århus, København eller Odense, hvor du i så fald skal oprettes som låner.
Du skal oplyse tidsskriftets navn, nummer og helst også sidetal.
Når de har fundet artiklen, kan de enten – mod et gebyr - sende den til dig i papirform, eller du kan hente den på biblioteket. På grund af copyright kan artiklerne ikke sendes elektronisk.
Link til sundhedsvidenskabelige biblioteker:
|
|
|