Personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed oplever symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer, når de færdes i det offentlige rum f.eks. i supermarkedet, i offentlige transportmidler, i venteværelser, på hospitaler og plejehjem, i skoler og børneinstitutioner, kirker, teatre og biografer mv.
I mange tilfælde oplever de, at deres velbefindende afhænger af de hensyn, andre mennesker tager.
Da duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS) forløber individuelt, er det nemmest at spørge vedkommende, hvordan man bedst forholder sig.
Det vil ofte være muligt at vise hensyn ved at minimere eller helt undgå brugen af almindelige duft- og kemiske stoffer fra:
- Parfume og parfumerede cremer, shampoo mv.
- Rygning
- Duftende planter
- Parfumerede vaskemidler og skyllemidler
- Luftfriskere
- Afdampende kemikalier, f.eks. terpentin, maling
- Friske tryksager
- Sprøjtemidler
- Spraydåser
Nogle af de duft- og kemikalieoverfølsomme, vi taler med i Videncentrets rådgivningslinje, fortæller, at de oplever at reagere på flere og flere stoffer med årene.
Det betyder også, at selvom man gør en stor indsats for minimere eller helt undgå brugen af almindelige duft- og kemiske stoffer, så kan der være være tale om så vidtgående hensyn, at det kan være svært at leve op til.
Hensyn på arbejdspladsen
Læs mere om hensyn på arbejdspladsen på siderne om arbejdsliv og duftpolitik.