Siden opdateres ikke længere

Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed er lukket med udgangen af 2013, og siderne på denne hjemmeside bliver ikke længere opdateret. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses nederst på de enkelte sider. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Astma-Allergi Danmark har påtaget sig at videreføre rådgivningen som en udvidelse af foreningens eksisterende tilbud til mennesker med følsomme luftveje. Det er muligt at ringe til Astma-Allergi Danmark på alle hverdage fra kl. 10-12 og tillige om onsdagen fra kl. 16-18. Astma-Allergi Danmark har integreret viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed på foreningens hjemmeside astma-allergi.dk. Det ligger fra forsiden under overskriften MCS og kan findes her: http://mcs.astma-allergi.dk/
   
   
SITEMAP TEKSTSTR. A-  A+

Hyppige spørgsmål og svar

Gennem Videncentrets rådgivningstelefon får vi mange spørgsmål.

 

Vi har samlet en række af de oftest stillede spørgsmål og svar her på siden.

Hvad er duft- og kemikalieoverfølsomhed?

Nogle personer oplever at blive syge på grund af indånding af selv små mængder dufte og kemiske stoffer. Det kan eksempelvis være fra friske tryksager, andres brug af parfumerede produkter, almindelig rengøring samt udstødningsgas.

 

Tilstanden kaldes på dansk duft- og kemikalieoverfølsomhed, men er også kendt under den engelske betegnelse Multiple Chemical Sensitivity (MCS). Det er endnu uafklaret, hvorfor nogle mennesker oplever symptomer i forbindelse med dufte og andre luftbårne kemikalier, og hvordan tilstanden kan diagnosticeres, effektivt behandles og forebygges.

Læs mere på siderne om duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Hvordan får man stillet diagnosen?

Duft- og kemikalieoverfølsomhed kan klassificeres som "symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer" i Sundhedsvæsnets Klassifikations System (SKS).

 

Læs mere på om diagnose.

Hvorfor får man duft- og kemikalieoverfølsomhed?

Der er ikke nogen entydig konklusion på, hvad årsagen er til at nogle mennesker udvikler duft- og kemikalieoverfølsomhed.

 

Forskellige forhold - eksempelvis udsættelse for kemiske stoffer eller infektioner, stress og traumer - er sat i forbindelse med udvikling af sygdommen, men for mange med svær duft- og kemikalieoverfølsomhed har symptomerne udviklet sig gradvist, og det er ikke muligt at pege på en særlig udsættelse som årsag.

 

Læs mere om årsag.

Er duft- og kemikalieoverfølsomhed en allergi?

Nej, selvom symptomerne på allergi og duft- og kemikalieoverfølsomhed kan ligne hinanden er det to forskellige lidelser:

  • Ved allergi reagerer kroppens immunforsvar, når man udsættes for stoffer, man ikke kan tåle. Det kan enten være ved at danne antistoffer mod proteinstoffer fra eksempelvis pollen, dyr eller husstøvmider, eller ved at de hvide blodlegemer reagerer, når huden kommer i kontakt med kemiske stoffer, f.eks. nikkel, duftstoffer eller konserveringsmidler. Allergi har typisk betydning for astma, høfeber og eksem og kan afsløres ved hjælp af en blodprøve eller en test på huden.
  • Ved duft- og kemikalieoverfølsomhed er der ikke påvist antistoffer eller andre reaktioner fra immunsystemet over for de kemiske stoffer, som personen reagerer på. Det betyder, at man ikke kan teste for duft- og kemikalieoverfølsomhed, som man f.eks. kan teste for allergi ved en blodprøve eller en test på huden.

Men man kan være allergisk over for parfume på huden. Læs mere om parfumeallergi.

Er duft- og kemikalieoverfølsomhed en forgiftning?

Nej, selvom nogle duft- og kemikalieoverfølsomme oplever deres tilstand som en form for forgiftning, kan duft- og kemikalieoverfølsomhed imidlertid ikke umiddelbart forklares ved en toksikologisk mekanisme.


Toksikologiske mekanismer (forgiftninger) forudsætter et såkaldt eksponeringsrespons (dvs. stigende effekt og risiko med stigende eksponering), men der er ikke holdepunkter for, at duft- og kemikalieoverfølsomhed er hyppigere blandt personer, der er udsat for høje kemiske eksponeringsniveauer, f.eks. i deres job.

Kan man blive henvist til Videncentret?

Videncentret modtager ikke patienter til udredning og forholder sig ikke til konkrete enkeltsager, men stiller gerne sin viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed til rådighed for sagsbehandlere, lægekonsulenter og andre medarbejdere i kommunerne, der har spørgsmål vedrørende tilstanden.

Læs mere om Videncentret og om vores rådgivning.

Kan børn være duft- og kemikalieoverfølsomme?

Det forekommer, men er ikke beskrevet i samme omfang som hos voksne.

Der er i den videnskabelige litteratur beskrevet to tilfælde (case-beskrivelser) af duft- og kemikalieoverfølsomhed hos børn i alderen 4 og 5 år.

Blandt de lidt ældre, teenagerne, har en svensk forskergruppe lavet en større spørgeskemaundersøgelse af ”chemical sensitivity”. ”Chemical sensitivity” er bredere defineret end i undersøgelser af forekomsten af duft- og kemikalieoverfølsomhed i Danmark.

I den svenske undersøgelse rapporterer 15,6 % af 326 unge mellem 13 og 19 år, at de føler sig generede af stærke dufte som eksempelvis parfume, rengøringsmidler og blomsterdufte. Det er betydeligt lavere end forekomsten blandt voksne svenskere, som ligger på 33 %.

Det er svært at sammenligne med danske tal, fordi definitionen af duft- og kemikalieoverfølsomhed er bredere i den svenske undersøgelse end den, der er brugt i danske studier.

Er man som forælder urolig for om ens barn lider af duft- og kemikalieoverfølsomhed, er det vigtigt at være opmærksom på, at det er normalt ikke at bryde sig om kraftige lugte, og at det ikke nødvendigvis er et tegn på duft- og kemikalieoverfølsomhed, hvis ens barn f.eks. får hovedpine af dufte.

Bliver duft- og kemikalieoverfølsomhed værre med årene?

Blandt de patienter, vi taler med i Videncentrets rådgivningslinje, fortæller en del, at de oplever at reagere på flere stoffer med årene.

 

De beskriver også, at de, hvis de i en periode ikke udsættes for stoffer, der generer dem, igen kan de tåle en enkelt eller to udsættelse uden at føle, de bliver rigtig dårlige.

 

Der er dog kun lavet få undersøgelser, som beskriver udviklingen af duft og kemikalieoverfølsomhed (MCS), og derfor ved man ikke ret meget. Der er enkelte undersøgelser, som peger på, at tilstanden hos nogle har et kronisk forløb.

 

Læs mere om prognose.

Er duft- og kemikalieoverfølsomhed kronisk?

Der er kun lavet få undersøgelser, som beskriver udviklingen af duft og kemikalieoverfølsomhed (MCS), og derfor ved man ikke ret meget. Nogle undersøgelser peger dog på, at tilstanden hos nogle har et kronisk forløb.

 

Læs mere om prognose

Er duft- og kemikalieoverfølsomhed arvelig?

Det er ikke afklaret om sygdommen er arvelig.

 

Dog er der fundet en arvelighed på 35 % for slimhindesymptomer relateret til parfume. Læs mere om undersøgelsen.

Kan man dø af duft- og kemikalieoverfølsomhed?
Nej, isoleret set er duft- og kemikalieoverfølsomhed ikke en dødelig sygdom.
Er duft- og kemikalieoverfølsomhed en psykisk lidelse?

Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem duft- og kemikalieoverfølsomhed og psykiske lidelser som depression og angst. Den sammenhæng er også vist i forhold til andre kroniske sygdomme som f.eks. kroniske smertetilstande. Hvad der er mekanismerne bag denne sammenhæng er dog endnu ikke klarlagt, og det er ikke alle med duft - og kemikalieoverfølsomhed som også har en psykisk lidelse.

 

Læs mere om årsag.

Kan man forebygge duft- og kemikalieoverfølsomhed?

Fordi man endnu ikke kender årsagen til duft- og kemikalieoverfølsomhed, ved men heller ikke hvordan tilstanden kan forebygges i befolkningen.

 

Ifølge en undersøgelse fra Videncentret råder de fleste praktiserende læger patienter med symptomer over for dufte og andre luftbårne kemiske stoffer til at undgå det, de oplever, udløser deres symptomer.

Læs mere om forebyggelse og behandling.

Kan nogen stoffer udløse duft- og kemikalieoverfølsomhed?

Det er endnu uafklaret, hvorfor nogle mennesker oplever symptomer i forbindelse med dufte og andre luftbårne kemikalier. Men nogle duft- og kemikalieoverfølsomme rapporterer, at deres symptomer er startet, efter de har været udsat for pludselige høje doser kemiske stoffer efter udslip eller ulykker med opløsningsmidler eller pesticider.

 

Andre beskriver, at symptomerne er opstået, efter de har været udsat for længerevarende lave doser af kemiske stoffer f.eks. i lokaler med afgasning af kemiske stoffer eller i bygninger med indeklimaproblemer, men det har endnu ikke været muligt at dokumentere en sammenhæng.

Læs mere om årsag.

Skader de dufte og luftbårne kemikalier, som jeg reagerer på, min sundhed?

Videnskabelige undersøgelser har ikke kunnet påvise en direkte sammenhæng mellem symptomer og kemiske stoffer.

 

Det er dog samtidigt uklart, om de processer, som duftene og kemiske stoffer udløser hos duft- og kemikalieoverfølsomme, kan være skadelige hos den enkelte.

Hvordan behandler man duft- og kemikalieoverfølsomhed?
Der på nuværende tidspunkt ikke en behandling, der har en veldokumenteret effekt på symptomerne.

Læs mere, hvad man selv kan gøre på siden om forebyggelse og behandling.
Hjælper terapi på duft- og kemikalieoverfølsomhed?

Kognitiv terapi har ikke en dokumenteret effekt på de symptomer, som duft- og kemikalieoverfølsomme oplever.

 

Nogle duft- og kemikalieoverfølsomme oplever imidlertid, at psykologsamtaler og andre terapiformer som f.eks. mindfulness-øvelser giver dem nogle redskaber til at håndtere dagligdagens problemer og livet med duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Læs mere om forebyggelse og behandling.

Virker alternativ behandling på duft- og kemikalieoverfølsomhed?

På nuværende tidspunkt findes der ikke en behandling, der har en veldokumenteret effekt på symptomer på duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Det er Videncentrets erfaring, at akupunktur afhjælper symptomerne hos nogle, mens andre ikke oplever en effekt. Nogle beskriver, at det har hjulpet dem at tage ekstra vitaminer og mineraler, mens andre ikke kan mærke forskel.

 

Læs mere om forebyggelse og behandling.

Hjælper det at bruge maske?

Mange patienter beskriver, at det hjælper at bruge en kulfiltermaske i situationer med generende eksponeringer f.eks. rengøring, indkøb, lægebesøg osv. Nogle patienter fortæller også, at de oplever gavn af luftrensere i hjemmet.

 

Der findes dog endnu ingen undersøgelser af, hvorvidt filtreret luft kan forbygge eller dæmpe symptomerne.

 

Læs mere i næste spørgsmål og svar.

Hvorfor forsker Videncentret ikke i effekten af filtreret luft (masker)?
Når forskere skal undersøge effekten eller virkningen af en behandling, så har de brug for effektmål. Dvs. et mål for, hvornår man kan sige, at behandlingen virker.

En undersøgelse af maskers effekt på symptomerne ved duft- og kemikalieoverfølsomhed vil også kræve et effektmål. Et oplagt effektmål kunne være reduktion eller eliminering af symptomer.

Af flere årsager er det svært at måle:

For resultaternes troværdighed og anvendelighed er det nødvendigt, at undersøgelsen bliver udført som et klinisk kontrolleret forsøg, og at den er både placebokontrolleret og blindet.

Placebokontrollen er nødvendigt for at sikre, at det er den filtrerede luft, der gør forskellen og ikke blot, at man tror på effekten af en maske. For at kunne undersøge en eventuel gavnlig effekt af masker vil det overordnet betyde, at nogle eller alle deltagere ville blive udsat for en eksponering. Det kunne f.eks. betyde, at nogle forsøgsdeltagere skulle have masker med virksomt filter på, mens andre skulle bære masker med uvirksomme filtre. Alternativt kunne man forestille sig, at deltagerne skulle opholde sig i rum med filtreret luft versus et rum med almindelig luft. Der er dog flere potentielle fejlkilder, herunder f.eks. om maskerne slutter helt tæt, som kan påvirke resultatet af undersøgelsen.

Blinding af en undersøgelse sikrer, at hverken forsøgspersoner eller forskere ved, hvilken behandling, i dette tilfælde f.eks. hvilken maske, den enkelte forsøgsdeltager modtager. Blinding af en undersøgelse er med til at sikre, at forudindtagethed (fra såvel forsøgsdeltagere som forskere) ikke påvirker resultatet.

Vi ved også, at en del duft- og kemikalieoverfølsomme reagerer også over for selve masken, og det vil gøre det svært at skelne om symptomer er udløst af maskerne eller af luftbårne kemiske stoffer udefra.

Rent praktisk ville en undersøgelse af maskers virkning være meget svær at gennemføre på en måde, der sikrer, at resultaterne er videnskabeligt troværdige, hvilket er helt afgørende for om de kan bruges som grundlag for f.eks. lægelige anbefalinger til patienter.

Derfor prioriterer Videncentret for nuværende ikke at bruge forskningsmidler til undersøgelser af masker, men fokuserer i stedet på at undersøge mulige sygdomsmekanismer og andre behandlingsstrategier.
Hvorfor kan nogle duft- og kemikalieoverfølsomme ryge?

Nogle duft- og kemikalieoverfølsomme beskriver, at de føler, at rygning dæmper deres symptomer på andre dufte. Hvorfor, det er sådan, vides ikke, men visse forskningsstudier har antydet, at det kan skyldes, at cigaretrøgen ”overdøver” påvirkningerne fra anden luftbåren kemi og dufte ligesom f.eks. indtag af chili kan gøre. Man ved f.eks. at rygere er mindre følsomme for det hostefremkaldende stof capsaicin end ikke-rygere.

 

Dicpinigaitis PV et al.
Effect of smoking cessation on cough reflex sensitivity
Eur Respir J. 2006 Oct;28(4):786-90. 

 

En undersøgelse foretaget af Videncentret blandt 100 duft- og kemikalieoverfølsomme viser, at omkring syv procent af dem ryger.

 

Åben alle tirsdage mellem 9.00 - 14.00 Ring på telefon 39 97 84 55
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed | Ledreborg Allé 40, 2 | 2820 Gentofte | Telefon 39 77 73 04 | Senest opdateret 17.09.10 | Kontakt webansvarlig
Videncentret er finansieret af Miljøstyrelsen og er en del af Dermato-allergologisk afdeling K på Gentofte Hospital