Siden opdateres ikke længere

Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed er lukket med udgangen af 2013, og siderne på denne hjemmeside bliver ikke længere opdateret. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses nederst på de enkelte sider. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Astma-Allergi Danmark har påtaget sig at videreføre rådgivningen som en udvidelse af foreningens eksisterende tilbud til mennesker med følsomme luftveje. Det er muligt at ringe til Astma-Allergi Danmark på alle hverdage fra kl. 10-12 og tillige om onsdagen fra kl. 16-18. Astma-Allergi Danmark har integreret viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed på foreningens hjemmeside astma-allergi.dk. Det ligger fra forsiden under overskriften MCS og kan findes her: http://mcs.astma-allergi.dk/
   
   
SITEMAP TEKSTSTR. A-  A+

Nyheder

Diagnosekode for symptomer på duft – og kemikalieoverfølsomhed
Per 1. juli 2012 oprettes en diagnosekode for symptomer på duft – og kemikalieoverfølsomhed i Sundhedsvæsenets Klassifikations System.

Fra 1. juli i år oprettes ny diagnosekode, med det formål at kunne indberette sygehuskontakter for patienter med symptomer på duft – og kemikalieoverfølsomhed til Landspatientregisteret. Diagnosekoden får termen ”Symptomer relateret til dufte og kemiske stoffer” (DR688A1) og placeres under hovedkategorien: DR688A ”Medicinsk uforklarede symptomer” i Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).

Dette vil fremover gøre det mulig at lave statistiske opgørelser over sygehuskontakter på området.

Diagnosekoden er deskriptiv og udtryk for det patienterne erfarer og er således uden henvisning til antagelser om symptomernes mulige patofysiologi. Placeringen under hovedkategorien ”Medicinsk uforklarede symptomer” sker med henvisning til den nuværende mangel på viden om årsager til symptomernes opståen og forløb.

Læs mere her

18.06.2012
Spørgsmål og svar om duft- og kemikalieoverfølsomhed
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed | Ledreborg Allé 40, 2 | 2820 Gentofte | Telefon 39 77 73 04 | Senest opdateret 28.10.10 | Kontakt webansvarlig
Videncentret er finansieret af Miljøstyrelsen og er en del af Dermato-allergologisk afdeling K på Gentofte Hospital