Siden opdateres ikke længere

Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed er lukket med udgangen af 2013, og siderne på denne hjemmeside bliver ikke længere opdateret. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses nederst på de enkelte sider. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Astma-Allergi Danmark har påtaget sig at videreføre rådgivningen som en udvidelse af foreningens eksisterende tilbud til mennesker med følsomme luftveje. Det er muligt at ringe til Astma-Allergi Danmark på alle hverdage fra kl. 10-12 og tillige om onsdagen fra kl. 16-18. Astma-Allergi Danmark har integreret viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed på foreningens hjemmeside astma-allergi.dk. Det ligger fra forsiden under overskriften MCS og kan findes her: http://mcs.astma-allergi.dk/
   
   
SITEMAP TEKSTSTR. A-  A+

Nyheder

Når velduft bliver til voldduft
Artikel bragt i DRs interne webmagasin DRinde

Videncentret har efter aftale med DR fået lov til at bringe nedenstående artikel, som netop har været bragt i DRs interne webmagasin DRinde.

 

 

Når velduft bliver til voldduft
Af Kirsten Stubbe-Teglbjærg, DRs interne webmagasin DRinde

Hvad dufter du af? Og er du sikker på, at din kollega kan tåle duften?

Armani, Bvlgari, Chanel, Dior – alfabetet løber lækkert og lydefrit med navne på dufte, som mange af os har stående på badeværelseshylden og rutinemæssigt duppe bag ørerne eller sprøjter lidt hist og pist om morgenen.

Vi gør det for at virke lækre og friske, og for ikke at lugte af det, mennesker ellers alt for nemt kommer til at lugte af. I den bedste mening og fordi vi skal færdes mellem andre i de kommende mange timer. Nogle har også en lille flaske med i tasken, så duften kan piftes op i løbet af en arbejdsdag.


Det, vi måske ikke ser eller fornemmer, er, at der er kolleger i storrummet, som er plaget af de mange dufte - eller måske kun nogle af dem.


”De duftoverfølsomme er konstant udfordret på en stor arbejdsplads som DR, hvor vi færdes mellem mange andre dagen lang,” siger arbejdsmiljøplanlægger Thomas Bach, DR HR, som for første gang er stødt på problemet, da han fik en henvendelse fra medieforsker Sofie Scheutz:

 

”Hun spurgte, hvad hun skulle gøre - og gjorde opmærksom på at problemet især opstår, når hun ikke kan bevæge sig væk fra en duft, der gør hende utilpas," siger han.


”Mit råd til hende har været at tale om det med kollegerne. Det kan være svært og grænseoverskridende, men jeg tror de fleste vil tage det som det, det er: Et forsøg på at få hjælp til en tålelig hverdag.”


Syg på duftende hotel
Sofie Scheutz har fulgt Thomas Bachs råd, men det været en stor overvindelse for hende at skulle tage en snak med en kollega, som brugte en duft, der gjorde hende dårlig.


”Jeg synes jo, at det er noget meget privat, og derfor helt vildt for meget, at jeg skal ”bestemme”, hvad et andet menneske må gøre eller ikke gøre. Men heldigvis fik jeg mandet mig op til at sige det, og heldigvis tog vedkommende det utrolig pænt. Det er jeg rigtig, rigtig glad og lettet over,” siger hun.


For hendes vedkommende giver bestemte dufte problemer med vejrtrækningen, hovedpine og til tider svimmelhed – andre har hun ikke problemer med.


”Men desværre er det umuligt at finde ud af, hvad forskellige parfumer eller eau de cologner indeholder. Det er produktionshemmeligheder. Så jeg kan ikke definere, hvad det er, jeg ikke kan tåle. Jeg mærker det bare meget, meget tydeligt.”


Duftoverfølsomheden har også fået konsekvenser for Sofie Scheutz hverdag. Med tre unge døtre i huset derhjemme, kan det være sin sag at holde de mange dufte som de og veninderne gerne vil bruge stangen, men de sniger sig også ind på hende i andre sammenhænge:


”Jeg var til en konference i Berlin sammen med en gruppe kolleger. Desværre var hotellet, vi boede på, hoppet med på den modebølge, som går ud på, at hotellet skal have en særlig profil-duft, så alt var indhyllet i den. Og jeg måtte på apoteket for at skaffe antihistaminer, for jeg blev virkelig dårlig af den lugt,” fortæller Sofie Scheutz.


Hun sammenligner sine oplevelser når det gælder dufte med, hvordan de fleste af os reagerer, hvis de står bag en meget osende bil:


”Man trækker ikke vejret i bund. Man forsøger faktisk at lade være med at trække vejret. Jeg har ikke altid haft det sådan, det er kommet indenfor de senere år, og det har nogle irriterende konsekvenser. For eksempel er det slut med at gå i teateret. For der har folk som regel lige været i bad og taget pænt tøj på – plus lidt ekstra duft – og man kan jo ikke slippe væk. Når jeg til hverdag går til møder, fester eller lignende har jeg som regel mulighed for at flytte mig, hvis der er en duft i nærheden, som er for slem.”


Det er ikke hysteri
Hos Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed på Gentofte sygehus møder projektsygeplejerske Anne Marie Topp et bredt udsnit af de mennesker, der har udviklet en overfølsomhed for dufte.


”Det er en tilstand, der oftest rammer kvinder, og den kan gribe voldsomt ind i ens liv og jobsituation. Samtidig er der en tendens til, at det kan udvikle sig til at omfatte flere og flere former for dufte og påvirkninger, som for eksempel vaskepulver og rengøringsmidler med dufte,” forklarer hun blandt andet.


Hvis nogen ville sige, at det bare er hysteri, hvad ville du så svare dem?
”At det så absolut ikke er tilfældet. Engang anså man astma for at være noget hysteri, det ændrede sig, da man blev klogere på, hvad der forårsager symptomerne. Så langt er man bare ikke nået endnu, når det gælder duftoverfølsomhed. Samtidig er det da klart, at hvis man har en overfølsomhed, og andre ikke tager hensyn eller forstår problemet, så kan man komme til at fremstå hysterisk. Vi har en rådgivningstelefon og oplever jævnligt, at folk begynder at græde, når de kommer til at tale med os, fordi de for første gang taler med nogen, der har en forståelse for, hvad de kæmper med,” siger Anne Marie Topp.


Hos Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed foretager man forskellige forskningsprojekter for at blive klogere på, hvor udbredt tilstanden er, og hvad der udløser symptomerne, der spænder over et bredt spekter: Hovedpine, vejrtrækningsproblemer, svimmelhed, koncentrationsbesvær og ekstrem træthed for blot at nævne de mest almindelige. Endnu er man ikke nået til en fuld forståelse af overfølsomheden, om den kan forebygges eller hvordan den bedst behandles.


”Videnscentret har lave en række smerteforsøg for at undersøge hjernens og det centrale nervesystems respons på det man kalder ”sensorisk stimuli”. Og her viste det sig, at hjernen hos de, der er overfølsomme, reagerer kraftigere på smertepåvirkning, end hos ikke-overfølsomme. Så man ved, at hjernens og det centrale nervesystems fortolkning af stimulationen spiller en rolle, men man ved endnu ikke hvorfor,” siger Anne Marie Topp.

 

Man ved dog, at stress kan være en betydende faktor:
”Derfor har vi netop gennemført et forsøg, hvor vi tilbød undervisning i mindfulness, for der er en vis tendens til at stressede situationer på arbejde eller privat kan være den udløsende faktor. Vi har ikke de endelige resultater endnu, men de interviews vi har gennemført sideløbende med spørgeskemaundersøgelsen viser, at mange nu bedre kan håndtere deres situation,” fortæller Anne Marie Topp.

07.06.2013
Spørgsmål og svar om duft- og kemikalieoverfølsomhed
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed | Ledreborg Allé 40, 2 | 2820 Gentofte | Telefon 39 77 73 04 | Senest opdateret 28.10.10 | Kontakt webansvarlig
Videncentret er finansieret af Miljøstyrelsen og er en del af Dermato-allergologisk afdeling K på Gentofte Hospital