Siden opdateres ikke længere

Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed er lukket med udgangen af 2013, og siderne på denne hjemmeside bliver ikke længere opdateret. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses nederst på de enkelte sider. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Astma-Allergi Danmark har påtaget sig at videreføre rådgivningen som en udvidelse af foreningens eksisterende tilbud til mennesker med følsomme luftveje. Det er muligt at ringe til Astma-Allergi Danmark på alle hverdage fra kl. 10-12 og tillige om onsdagen fra kl. 16-18. Astma-Allergi Danmark har integreret viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed på foreningens hjemmeside astma-allergi.dk. Det ligger fra forsiden under overskriften MCS og kan findes her: http://mcs.astma-allergi.dk/
   
   
SITEMAP TEKSTSTR. A-  A+

Nyheder

Velkommen
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed byder velkommen til en ny hjemmeside.

Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed byder velkommen til centrets nye hjemmeside.

Målet er at informere bedre om duft- og kemikalieoverfølsomhed, dele centrets forskningsresultater mere effektivt samt at rådgive og vejlede om duft- og kemikalieoverfølsomhed ud fra, hvad videnskaben i øjeblikket ved.

Hjemmesiden henvender sig både til patienter, pårørende, arbejdspladser og fagpersoner som f.eks. læger, der ønsker mere viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed.

 

Udover grundig information om duft- og kemikalieoverfølsomhed, er der en del nye funktioner på hjemmesiden.

 

F.eks.:

  • Hyppige spørgsmål og svar
  • En ordbog, hvor fagudtryk forklares for lægfolk. Ord, der kan slås op, er markeret med et lille orange spørgsmålstegn
  • Detaljeret forklaring af, hvad Videncentret forsker i samt mulighed for at søge i publikationer udgået fra Videncentret
  • Du kan også melde dig til at deltage i vores forskning
  • Nyheder fra Videncentret
  • Sider om arbejdsliv og MCS, herunder fem personlige historier om, hvad andre gør. Det er planen senere at udbygge hjemmesiden med andre historier om duft- og kemikalieoverfølsomme.

Man kan også ringe
Det er stadig også muligt at ringe og stille spørgsmål:

 

  • Sygeplejerske Anne Marie Topp svarer på spørgsmål fra duft- og kemikalieoverfølsomme og deres pårørende hver tirsdag mellem 9 og 14 på telefon 39 97 84 55.
     
  • Sagsbehandlere, lægekonsulenter og andre medarbejdere i kommuner og jobcentre, der har spørgsmål vedrørende duft- og kemikalieoverfølsomhed, kan også ringe i telefontiden tirsdag eller kontakte Videncentrets leder Sine Skovbjerg på 39 77 73 04.

Engelsk version

Hjemmesiden vil også komme i en mindre, engelsk version primært målrettet udenlandske forskere.

 

Vær venligst opmærksom på, at der er regler for gengivelse af indhold fra hjemmesiden. Dem finder du på, når du læser mere om mcsvidencenter.dk.

 

God fornøjelse!

25.02.2010
Spørgsmål og svar om duft- og kemikalieoverfølsomhed
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed | Ledreborg Allé 40, 2 | 2820 Gentofte | Telefon 39 77 73 04 | Senest opdateret 28.10.10 | Kontakt webansvarlig
Videncentret er finansieret af Miljøstyrelsen og er en del af Dermato-allergologisk afdeling K på Gentofte Hospital