Siden opdateres ikke længere

Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed er lukket med udgangen af 2013, og siderne på denne hjemmeside bliver ikke længere opdateret. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses nederst på de enkelte sider. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Astma-Allergi Danmark har påtaget sig at videreføre rådgivningen som en udvidelse af foreningens eksisterende tilbud til mennesker med følsomme luftveje. Det er muligt at ringe til Astma-Allergi Danmark på alle hverdage fra kl. 10-12 og tillige om onsdagen fra kl. 16-18. Astma-Allergi Danmark har integreret viden om duft- og kemikalieoverfølsomhed på foreningens hjemmeside astma-allergi.dk. Det ligger fra forsiden under overskriften MCS og kan findes her: http://mcs.astma-allergi.dk/
   
   
SITEMAP TEKSTSTR. A-  A+

Nyheder

Studie peger på stress som mulig risikofaktor
En ny svensk befolkningsundersøgelse peger på, at bl.a. stress i hverdagen og belastninger i arbejdslivet øger risikoen for at udvikle symptomer på duft- og kemikalieoverfølsomhed.

Det har længe været en mangel i forskningen i duft- og kemikalieoverfølsomhed, at der ikke er lavet såkaldt longitudinale befolkningsstudier, dvs. studier der følger de samme individer over tid, som især anvendes, når man ønsker at studere årsagssammenhænge.

Det har et svensk studie som det første forsøgt at råde bod på.

Befolkningsundersøgelse
Afdelingen for Arbejds – og Miljømedicin ved Lund Universitet udførte i 1999/2000 en stor epidemiologisk undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand.

 

Et spørgeskema med fokus på folkesundhed blev besvaret af 13.604 personer. Undersøgelsen blev gentaget fem år senere (i 2004/2005) blandt de samme personer, hvoraf 10.485 besvarede spørgeskemaet.

På den måde kunne forskerne undersøge udviklingen i deltagernes sundhedstilstand over tid.

Spørgsmål til miljømæssige faktorer
Forskerne havde i både første og andet spørgeskema inkluderet et spørgsmål om gener fra miljøet. Det lød således:

”Har du i løbet af de seneste 14 dage oplevet gener, som du forbinder med 1) neonlys, 2) skærme, 3) andet elektrisk udstyr, 4) indånding af kemikalier eller 5) andre dufte?”

Udover spørgsmålet om miljø, blev der også stillet en række spørgsmål om svarpersonernes oplevelse af deres eget helbred, såvel fysisk som psykisk, samt en række spørgsmål om jobtilfredshed, social støtte o.l..

Formålet med opfølgningen var at undersøge, hvorvidt svarpersonernes vurdering af eget helbred, jobtilfredshed og oplevelse af social støtte havde betydning for udvikling af symptomer over for miljøfaktorer over en femårig periode samt for vedvarende rapportering af symptomer.

Symptomer forandrer sig over tid
Undersøgelsen pegede på, at symptomer på miljømæssige faktorer kan forandre sig over tid:

Ved den første undersøgelse i 1999/2000 angav 30,5 pct. – eller 3.131 af de adspurgte - at de ”i nogen grad” eller ”i høj grad” fik symptomer i forbindelse med udsættelse for et eller flere af de miljømæssige faktorer.

Fem år senere havde halvdelen stadig symptomer, mens den anden halvdel ikke længere angav, at de blev generet af miljøpåvirkningerne.

Modsat oplevede omkring 10 pct. af de, der ikke havde symptomer i 1999/2000, fem år senere gener i forbindelse med miljømæssige faktorer.

Flere individuelle risikofaktorer
Når forskerne sammenlignede de enkelte grupper, så viste undersøgelsen også, at de, der havde udviklet symptomer i løbet af de fem år, var kendetegnet af, at de ved udgangspunktet i 1999/2000 havde det generelt dårligere end de, der ikke havde udviklet symptomer.

De oplevede:

  • dårligere helbred 
  • ringere psykisk velbefindende 
  • større belastning i arbejdslivet 
  • mere stress i hverdagen 
  • større utilfredshed i forhold til deres arbejde 
  • mindre personlig og praktisk social støtte

i 1999/2000 sammenlignet med dem, der ikke havde udviklet symptomer i løbet af de fem år.

Dette mønster fremstod endnu tydeligere, når forskerne udelukkende så på de personer, der havde angivet af de ”i høj grad” var påvirket af miljøpåvirkningerne og udelod dem, der kun oplevede generne ”i nogen grad”.

Forskerne sammenlignede også de personer, der rapporterede symptomer i både 1999/2000 og 2004/2005, med de personer, der havde haft symptomer i 1999/2000, men som ikke længere havde symptomer fem år senere.

Også her var de personer, der begge gange rapporterede symptomer, karakteriseret af mere stress og utilfredshed og et dårligere selvoplevet helbred ved den første undersøgelse sammenlignet med den gruppe personer, hvis symptomer var forsvundet i løbet af de fem år.

Forskerne konkluderer, at subjektive helbredsklager, høj stress i hverdagen og en belastende arbejdssituation - der alle kan være tegn på et vedvarende højt stressniveau - øger risikoen for at udvikle gener i forbindelse med udsættelse for miljøfaktorer. 

Flere undersøgelser nødvendige

Resultaterne er statistisk signifikante og justeret for køn, alder og uddannelsesniveau.

Dette er en enkeltstående undersøgelse og flere undersøgelser af risikofaktorer vil være nødvendige, ligesom undersøgelsen heller ikke udelukker, at andre årsager kan spille ind på udviklingen af symptomer over for miljømæssige faktorer.

03.11.2010
KILDE

Factors associated with prospective development of environmental annoyance
af Frida Eeka, Björn Karlsona, Kai Österberga and Per-Olof Östergren.


Læs mere på Pubmed

LONGITUDINALE UNDERSØGELSER
Longitudinale undersøgelser - eller længdesnitundersøgelser - er en undersøgelsesmetode, der er baseret på gentagne målinger af de samme undersøgelsesobjekter. Læs mere.  
Spørgsmål og svar om duft- og kemikalieoverfølsomhed
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed | Ledreborg Allé 40, 2 | 2820 Gentofte | Telefon 39 77 73 04 | Senest opdateret 28.10.10 | Kontakt webansvarlig
Videncentret er finansieret af Miljøstyrelsen og er en del af Dermato-allergologisk afdeling K på Gentofte Hospital