Hvis du ikke kan læse nyhedsbrevet, kan du se det i din browser
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed
Nyhedsbrev september 2010
 
Velkommen til Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomheds første nyhedsbrev.
 
Med nyheder direkte i din egen indbakke bliver det lettere for dig at følge med i Videncentrets aktiviteter og resultater. Nyhedsbrevet vil udkomme to-tre gange årligt.
 
I dette nyhedsbrev kan du bl.a. læse om Videncentrets nye pjece om duft- og kemikalieoverfølsomhed og om to nye studier.
 
Det ene studie er foranlediget af en interessant italiensk undersøgelse, som har fundet høj forekomst af visse signalstoffer fra immunforsvaret hos personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed. Det andet studie vil undersøge, om duft- og kemikalieoverfølsomme kan have gavn af at benytte en særlig form for meditationsteknik.
 
Du kan også læse en populærvidenskabelig artikel om Videncentrets igangværende undersøgelser af duft- og kemikalieoverfølsommes bearbejdning af smerter.
  
God læsning!
 
Med venlig hilsen
 
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed
 
Nyheder
Ny pjece om duft- og kemikalieoverfølsomhed
Videncentret har skrevet en pjece om duft- og kemikalieoverfølsomhed. Pjecen er primært målrettet duft- og kemikalieoverfølsomme, men pårørende, kolleger og andre interesserede kan også læse med. Pjecen udkommer ultimo september. Følg med på Videncentrets hjemmeside, hvor pjecen også vil komme til at ligge i et elektronisk format.
 
Italiensk studie sætter fokus på signalstoffer
Nyt italiensk studie har fundet høj forekomst af visse signalstoffer fra immunforsvaret, cytokiner, hos personer med duft- og kemikalieoverfølsomhed (MCS). Læs mere
 
Nyt ph.d. studie om mindfulness
Bliver man mindre duft- og kemikalieoverfølsom, når man er mindful? Det er en ny ph.d.-studerende ansat til at undersøge videnskabeligt. Læs mere
 
"Duft- og kemikalieoverfølsommes hjerner granskes for svar"
Artikel på forskningsportalen Videnskab.dk fortæller om Videncentrets forskning i centralnervesystemet. Læs mere
 
Fem år uden indtægt
Manglen på en diagnose kan give duft- og kemikalieoverfølsomme problemer i det sociale system. Michael er en af dem, der er kommet i klemme. Han har de sidste fem år været i gang med en pensionssag. Læs mere
 
Sæt kryds i kalenderen
Videncentret afholder informtionsmøde om sine aktiviteter og resultater onsdag den 24. november 2010. Der kommer mere information om mødet på hjemmesiden senere.
 

 



 

 
Publikationer
Gener af mindre betydning end hidtil troet
En undersøgelse fra Videncentret af udvalgte gener tyder på, at de er af mindre betydning for udviklingen af duft- og kemikalieoverfølsomhed end tidligere antaget. Fundet er netop blevet bekræftet af et italiensk studie (De Luca 2010). Læs mere
 
Elektrokonvulsiv terapi og duft- og kemikalieoverfølsomhed
Videncentret har fulgt en duft- og kemikalieoverfølsom, som oplevede god effekt af elektrokonvulsiv terapi (ECT). Det betyder ikke, at ECT kan anbefales som behandling, men den positive effekt giver anledning til optimisme for i fremtiden at kunne afkode tilstanden, skriver seniorforsker Jesper Elberling. Læs mere 
 
 
Statusrapport 2006-2009
Afmelding af nyhedsbrevet
Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet kan du afmelde det her
   
Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed
Gentofte Hospital
Ledreborg Allé 40, 2.
2820 Gentofte
Telefon: 39 77 73 04
Fax: 39 97 84 58
kontakt@mcsvidencenter.dk
Videncentret er finansieret af Miljøstyrelsen og er en del af Dermato-allergologisk afdeling K på Gentofte Hospital